Hvad gør forandringer ved os?

Handlede regeringen nu også i rette tid på udbruddet af Corona-virus? Skulle de have gjort noget før? Noget andet? Hvad skal ske fremadrettet? Denne type spørgsmål er der mange, som stiller sig selv.

Det er helt forståeligt, da det er yderst sjældent, at pandemier kommer vores vej. Vores normale samfundsorden er blevet brudt og destabiliseret, og når vi står i situationer, som vi ikke er vant til at håndtere, og derfor ingen erfaringer har med, bliver vi usikre. Vi bliver usikre, fordi vi ikke har tilstrækkelig information til at vide, hvilken vej der er den bedste at følge. Vi mister kontrollen ganske simpelt.

Denne blog handler om vores underliggende adfærdsmekanismer, der bliver vækket i os, når vi står i forandringer. Det er mekanismer, som vi i situationen er mere eller mindre bevidste om.

Usikkerhed og tab af kontrol

Usikkerhed og tab af kontrol udløser hos mange af os vores trusselssystemet (amygdala). Trusselssystemet er det stærkeste følelsesregulerende system i vores hjerner. Det gør os adfærdsmæssigt forberedt på fare. Rationalet er ”better safe, than sorry”. En potentiel fare må vi hellere reagere på en gang for meget end for lidt.

• Fx ved at købe ekstra meget toiletpapir.
• Eller lukke de danske grænser, selvom der ikke er sundhedsfagligt belæg for, at det har den store effekt.

Vi kan være i usikkerhed i en rum tid, men det afhænger af vores personlighed hvor længe. Fx har mange selvstændige en relativ høj risikovillighed og kan være i den usikkerhed, der hedder ”får jeg tjent nok penge til smør på brødet” uden, at trusselssystemet går i gang. Det er samtidigt klart, at tidsrummet ikke er uendeligt.

Står vi pludseligt i en stor forandring, hvor det vi kendte, ikke længere er gældende, åbnes der op for nye veje. Vi vil derfor løbende forsøge at reducere usikkerheden ved at skabe forudsigelighed i vores hverdag igen.

Reduktion af usikkerhed og genvindelse af kontrol

Vi søger som individer og samfund at reducere usikkerheden og genvinde kontrollen ved at søge forudsigelighed og en ny orden i alle de veje, der pludseligt er åbnet op for, at vi kan begive os ned ad. De veje vi vælger, er dem, som vi opfatter som de bedste.

Definitionen af hvad der gør en vej god, er langt fra entydig. På vejen til at nå en fælles definition af det, kan der være ”kampe” om, hvad er bedst. Heraf opstår derfor de indledende spørgsmålene om, om der blev handlet i tide osv.

Den gode nyhed

Dette giver ikke svar på, hvordan den nuværende situation skal håndteres. Det giver en forståelse for de mekanismer, der går i gang, når vi står over for forandringer. Det er disse mekanismer, ledere skal håndtere, når de og deres organisationer står i forandringer. Det kræver bl.a. benhård ledelseskommunikation.

Den gode nyhed er, at de forandringer vi møder i en typisk hverdag, ikke har karakter af pandemier, hvor eksterne faktorer destabiliserer vores orden. Alligevel skal ledere og forandringsagenter være bevidste om, at selv små forandringer kan vække usikkerhed – særligt, hvis vi ikke forstår, hvad forandringen skal gøre godt for.